Dine rettigheder når flyet er forsinket
Det er efterhånden mere reglen end undtagelsen at ens fly er forsinket. Heldigvis drejer det sig som regel kun om forholdsvis kort tid.
Men enkelte gange går det galt - og her er det vigtigt at kende sine rettigheder. For flyselskaberne forærer sjældent noget væk frivilligt.
Hvornår gælder rettighederne
Hvis du ellers har checket ind til tiden, så træder reglerne i kraft ved følgende forsinkelser:
- Hvis flyafgangen er forsinket med to timer eller mere for flyvninger indtil 1.500 km
- Hvis flyafgangen er forsinket med tre timer eller mere for flyvninger på mere end 1.500 km indenfor EU (samt Norge)
- Hvis flyafgangen er forsinket med tre timer eller mere for flyvninger på mellem 1.500 km og 3.500 km (alle flyvninger)
- Hvis flyvningen er forsinket med fire timer eller mere og ikke er dækket af ovenstående

Når det går galt med forsinkelser, går det ofte rigtig galt
Det vil sige, at hvis du skal flyve fra Købehavn til Oslo (mindre end 1.500 km), har du ret til kompensation allerede efter to timer.
Skal du i stedet til Madrid (over 1.500 km), må du vente mindst tre timer, før du får kompensation. Det samme er tilfældet til Istanbul (der ligger under 3.500 km fra København).
Går turen i stedet til Thailand eller New York, skal flyet været mindst fire timer forsinket, før kompensationen træder i kraft.
Hvad har du ret til ved flyforsinkelser
Hvad består kompensationen så af? Ja, det er ikke ligefrem noget at håbe på, for så meget får man heller ikke ud af det. Hvis dit fly er forsinket, har du ret til følgende:
- Måltider og forfriskninger, der står i rimeligt forhold til ventetiden
- To telefonopringninger eller e-mail
- Hotelophold (hvis ventetiden er mindst én nat)
- Transport mellem lufthavn og hotel
Og hvad er så et rimeligt forhold mellem ventetid og måltider? Det er tilsyneladende op til de enkelte flyselskab at vurdere. Personligt har jeg oplevet at få udstukket et par madbilletter hos Air France i Paris de Gaulle lufthavnen (notorisk berygtet for forsinkelser), der netop kunne dække et måltid mad og en sodavand. Andre vil måske være lidt mere large.
Også omkring hotelophold er der den smutvej for nærige flyselskaber, at overnatningen skal "være til rådighed på det pågældende sted". Og hvor langt væk fra lufthavnen skal man så, før det ikke er til rådighed?

Ofte vil du blive tilbudt en hotelovernatning (dog sjældent et så fint sted)
Er forsinkelsen på over fem timer, kan man få refunderet sin billet - og det gælder også strækninger, der er foretaget men ikke længere giver mening. Ligeledes kan man også få refunderet en returflyvning til afgangsstedet, hvis det er relevant.
Det vil sige, at hvis man har bestilt fly fra København til New York via Paris, så kan man få billetten fra København til Paris og billetten fra Paris til New York refunderet, hvis en forsinkelse på mindst fem timer forekommer i Paris. Ligeledes kan man komme med et fly tilbage til København (ved først givne lejlighed).
EU bestemmer - men du skal kræve
EU har fastlagt reglerne. Der står dog ingen steder, at flyselskaberne ligefrem skal skilte med dem. SAS har udgivet i fin brochure - men det er nok ikke alle selskaber, som er lige så kundevenlige.
Så gør dig selv den tjeneste at kende dine rettigheder (og stå fast) næste gang, du bliver forsinket.
april 10th, 2008 at 18:17
[...] « Dine rettigheder når flyet er forsinket [...]
januar 26th, 2009 at 00:01
Stå fast? Skal det forgå ved gaten (lad os sige det et så sent at alt et lukket.) eller skal jeg henvende mig til flyselskabet i efterhånd? Tak for et fint råd!
januar 28th, 2009 at 12:36
Jo før, jo bedre - vil jeg sige. Så henvend dig ved gaten, og hvis de ikke kan gøre noget, er der jo som regel en reklamationsskranke i lufthavnen.
august 9th, 2009 at 15:24
Du skal forsøge at få en skriftlig erklæring på at flyet er forsinket, om ikke andet skal du benytte det til din rejseforsikring i tilfælde af erstatning for arbejdfortjeneste.
Såfremt du ikke har fået kontakt med en representant flyselskabet inden planlagte afgangstidspunkt og er blevet skriftligt bekendtgjort med dine passager rettigheder så kan du prøve at finde en alternativ transport og senere kræve omkostningerne dækket ind af flyselskabet
Det kanværfe vanskeligt så jeg vil anbefale at du har et international kreditkort med verdensrejseforsikring inluderet.
De dækker generelt hjem udtransport ved flyaflysning,forsinklese på mere end 5 timer med op til kr.7.500 for flybillet og rimelige udgifter til hotel og fortæring.
august 9th, 2009 at 15:32
På internet siden http://www.flightstats.com kan du se om dit fly er forsinket eller aflyst.
Det hænder at flyselskaberne påstår at et afllyst fly kun er forsinket og så sender dig med et senere fly.
Du har lov til at udfordre flyselskabet idet det er flyselskabet som har bevisbyrden.
http://www.flygradar.nu/flygradar.php er også en god side men lidt begrænset, ikke alle selskaber er med.
februar 8th, 2010 at 22:09
Nu kan du kompenseres med op til kr.4500 for en flyforsinkelse på over 3 timer. Gå ind på http://www.passagerrettigheder.dk og se hvordan du selv opkræver kompensationen.
april 27th, 2010 at 13:12
Hvem var booket på fly SK 972 fra Bangkok til København den 25.04.2010 kl. 0.25 og blev ombooket til SK 9672 d. 25.04.2010 kl. 7.45?
Jeg har bedt passagerrettigheder.dk at varetage min kompensations krav over for SAS og vil gerne høre fra alle der er inetersseret i at komme til deres rettighed på kompensation.
Skrive til tmh@inexa.dk eller kontakt James Thomsen fra overstående indslag direkte.
september 3rd, 2010 at 13:02
Er der nogen, der kan henvise til en oversigt over, hvad de enkelte ikke-EU selskaber følger af regler, tænker på Turkish Airlines. StarAlliance medlem - betyder det noget - evt. skærpede / standardiserede regler ??